Stav og leg med Hama perler

Sommerferien synger på sidste vers og skolestart for store og små nærmer sig. For de mindste skolebørn, og deres forældre, er det kæmpestort – første skoledag er en stor stor dag, hvor den nye flotte skoletaske og penalhuset med de helt spidse blyanter og alverdens skal i brug.

De fleste af de mindste skolebørn glæder sig til at komme i gang, og de er vilde efter at lære tal og bogstaver, og har de lyst til at lege/lære videre derhjemme, kommer her et par sove råd til hvordan børnene kan træne deres bogstavkendskab med hjælp fra Hama midi perler.

Perleplade med bogstaver

Hama’s smarter perleplade med alle bogstaverne er genial – her kan børnene lave alle alfabetets bogstaver i lige de farver de vil, perler kan stryges og så er det bare igang med at skrive ord. Man kan med fordel lave alle bogstaverne flere gange, så der er mange bogstaver at skrive med.

Til start kan barnet måske finde de bogstaver, der indgår i sit navn. Så kan man lave et fint navneskilt til døren eller andre seje ting, hvor barnet helt selv har stavet og skrevet sit navn.

Vokaler og konsonanter

Lad barnet øve sig på at skelne mellem vokaler og konsonanter. Det er en rigtig god grundtræning inden læsekoden kan knækkes. Vælg en farve til vokaler og en til konsonanter. Tidligere var vokalerne altid røde og konsonanterne blå – Men hvem siger det skal være sådan ? Det vigtigste er at børnene selv kan skelne mellem de to forskellige slags bogstaver, så lad bare dem vælge farverne og sætte perlern påe pladen. En god huskeregel er, at man kan synge på vokalern – iiiiii, eeeee, aaaaa, åååå osv.

Bogstavterninger i Hama perler

Den lidt mere øvede til perlerier, kan lave terninger med bogstaver – lidt som de klassiske bogstavterninger, der ses på som pynt på mange babybørneværelser.

Det kræver en kvadratisk plade, hvorpå der laver 6 sider til en terning, disse skal laves så de kan sættes/limes sammen efter stryging. Lav evt. små motiver på nogle af siderne, og et tydeligt bogstav på den ene side.

Store bogstaver

Vil barnet skrive med større bogstaver, end dem der på bogstavperlepladen ?

Det kan sagtens lade sig gøre. Det kræver blot en perleplade, den kan både være lille og stor, men det er nemmest at lave bogstaver på en kvadratisk plade. Har man flere samleplader, kan man endda lave kæmpe bogstaver.

 

Så er det bare at lege, stave og skrive løs – God fornøjelse 🙂