Når du bliver gravid, er der mange ting som du pludselig skal tage stilling til. En af dem er måske, om du må male når du er gravid? Læs her hvilke forholdsregler du skal tager, hvis du er gravid og skal male.
De fleste gravide kan fortsætte deres malerarbejde under graviditeten. Men det kræver at de produkter som du anvender – vægmaling, spartelmasse mm. – ikke indeholder en masse flygtige stoffer, samt at arbejdsforholdene er i orden.
Hvilke stoffer indeholder maling?
Maling indeholder altid kemiske stoffer, men der er forskel på mængden af de forskellige stoffer, i de forskellige produkter.
Bindemidler: Disse binder malingen sammen og hæfter til underlaget.
Pigmenter: Giver malingen farve
Fyldestoffer: Giver malingen fylde og konsistens
Opløsningsmidler og sammenflydningsmidler: Disse opløser bindemidlet og får malingen til at flyde sammen.
Biocider: Disse beskytter malingen og den malede overflade for angreb af eksempelvis svamp, bakterier eller insekter.
De stoffer, som gravide frarådes at arbejde med, findes primært inden for fordampende stoffer som opløsningsmidler, aminer og aldehylder hvis disse kan afdampes i for store mængder. Den afdampede mængde af de forskellige stoffer er afhængig af mange faktorer, blandt andet hvilken type maling du bruger, og hvordan du påfører den.
Miljøstyrelsens anbefalinger, Mal-koder og VOC-grænser
Ovennævnte stoffer forefindes i alle slags malinger – også de svanemærkede og astma-allergivenlige typer af maling. Når Miljøstyrelsen vurderer om et malingsprodukt er egnet til brug af gravide, måler de risikoniveauet ved brug af det enkelte produkt.
Når du er gravid skal du altid vælge vandbaserede maling- og laktyper som er velegnede til formålet. Efterspørg altid vandbaserede produkter som alternativ opløsningsmiddelbaserede produkter. I Danmark har vi en række mærkningsregler som dikterer at indholdet af flygtige organiske forbindelser skal angives på emballagen. Disse kaldes VOC-indhold.
Maling og Graviditet
Når du handler kemiske stoffer som eksempelvis maling, skal der fremgå en MAL-kode mærkning på produktets emballage. Jo højere tal, des højere sundhedsrisiko. Hvis du ikke er professionel maler, kan det godt være svært at gennemskue hvordan disse læses korrekt. En MAL-kode kan se sådan her ud: MAL-kode 00-1
Tallet før stregen angiver risikoen ved indånding af produktet. Skalaen går fra 00-5. Skal du male indendørs, må produktet ikke overstige værdien 2, medmindre her er tale om badeværelsesgulve- og vægge. Tallet efter stregen angiver risikoen når produktet er i direkte kontakt med huden. Her går skalaen fra 1-6. Produkter med en MAL-kode over 3 bør kun anvendes af professionelle. Læs mere om MAL-kode systemet på arbejdstilsynets hjemmeside eller på miljøstyrelsens hjemmeside.
Vores produkter er udviklet i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut
Arbejdsforhold når du er gravid: Gravid og maling
Udover indholdet af flygtige stoffer i malingen, skal du som gravid også være opmærksom på forholdene når du maler; Pas på for tunge løft og generelt tungt arbejde. Gravide bør ikke løfte mere end 10-12 kg ad gangen. Vær opmærksom på at en 10-liters spand vejer mere end 10 kg, alt efter massefyldes af produktet. En spand maling på 10 liter kan veje op til 18 kg. Efter 6. måned må du som gravid kun løfte ca. halvt så meget. For eksempel anbefales det ikke at du som gravid begiver dig ud i at fuldspartle dine lofter med sandspartelmasse. Du kan desuden skåne din krop ved at anvende et teleskopskaft de steder, hvor det er muligt.
Når du maler – uanset om det er med opløsningsbaseret maling eller vandbaseret maling, skal du huske at lufte grundigt ud bagefter.
Miljøstyrelsens VOC-grænseværdier
(se hele Miljøstryrelsens faktaark om kemikalieregler og VOC-grænser på deres hjemmeside)
Produktkategori | Bygningsmaling og Lak | Vandbaserede Produkter | Opløsningsbaserede Produkter |
A | Mat vægmaling til inden- og udendørs brug (glans >25) | 30 g/liter | 30 g/liter |
B | Blank Vægmaling til inden- og udendørs brug (Glans <25) | 100 g/liter | 100 g/liter |
C | Udendørs maling til murværk | 40 g/liter | 430 g/liter |
D | Maling til Træ og Metal indendørs og Udendørs | 130 g/liter | 300 g/liter |
E | Træbeskyttelse og lak til træ indendørs og udendørs | 130 g/liter | 400 g/liter |
F | Træbeskyttelse der danner minimal film til indendørs og udendørs brug | 130 g/liter | 700 g/liter |
G | Primer | 30 g/liter | 250 g/liter |
H | Hæftegrunder | 30 g/liter | 750 g/liter |
I | Enkomponent specialmaling | 140 g/liter | 500 g/liter |
J | Tokomponent specialmaling | 140 g/liter | 500 g/liter |
K | Flerfarvede malinger | 100 g/liter | 100 g/liter |
L | Effektmaling | 200 g/liter | 200 g/liter |